Dødsfald i og til udlandet

BSE hjælper pårørende med dødsfald i udlandet (repratiation).

De fleste ønsker at få transporteret afdøde hjem til Danmark, men alt efter om afdøde boede i udlandet, eller om dødsfaldet skete i forbindelse med ferie, er der forskellige elementer, du skal være opmærksom på.

Få hjælp og assistance ved dødsfald i udlandet

Er dødsfaldet indtruffet på ferie i udlandet, bør pårørende undersøge, om afdøde havde tegnet en rejseforsikring. Er dette tilfældet, vil hjemtransporten ofte være dækket af forsikringsselskabet.

Er der ikke tegnet en rejseforsikring, er det pårørende eller dødsboet, der står for betalingen af hjemtransporten. BSE Begravelses Service kan hjælpe dig med at afdække økonomien og ansøger de relevante tilskudsmuligheder og forsikringer, der findes. Vi kan også hjælpe med at arrangere en sikker hjemtransport til Danmark.  

Er dødsfaldet indtruffet på ferie, skal du som pårørende gøre følgende:

Kontakt forsikringsselskabet

Kontakt forsikringsselskabet og hør om dine muligheder i forhold til afdødes rejseforsikring. Forsikringsselskabet kan etablere kontakt med en lokal bedemand, som kan hjælpe med hjemsendelsen.

Kontakt ambassaden

Kontakt den danske ambassade eller konsulat i landet og informér om dødsfaldet. Ambassaden eller konsulatet kan vejlede i forbindelse med hjemsendelsen. De tilbyder kun rådgivning og ikke økonomisk hjælp.

Kontakt en bedemand

Kontakt herefter en bedemand. En bedemand kan hjælpe med at arrangere afskedsceremonien samt hjælpe med resterende praktiske opgaver.  

Danskere, der er bosat i udlandet, må forholde sig til de enkelte landes regler. Ofte skal hjemsendelsesomkostningerne dækkes af de efterladte.

Kontakt BSE Begravelses Service for hjælp til afhentning af afdøde i udlandet.